Zoneterapi
Zoneterapi er en form for massage af fødderne. Teorien bag
zoneterapi går ud på, at hvert af kroppens organer via
nerve- og energibaner er forbundet med en zone på fødderne.
En sådan zone hedder inden for zoneterapien en
”reflekszone”.
Ifølge teorien betyder ømhed i en reflekszone, at det
pågældende organ ikke fungerer optimalt. Ved at behandle
reflekszonerne med massage og forskellige former for tryk
frigøres helende energi, der stimulerer organerne og
genopretter balancen i kroppen.
Zoneterapi bliver brugt til behandling af akutte og kroniske
sygdomstilstande samt til smertelindring og forebyggende
behandling af for eksempel:
·
Led- og muskelsmerter
·
Stress
·
Fordøjelsesproblemer
·
Allergi
·
Migræne
·
Idrætsskader
Zoneterapi og bivirkninger
Din krop kan reagere på en zoneterapi på flere måder. Nogle
typiske reaktioner er:
·
Træthed
·
Afslappethed
·
Urin og afføring ændrer karakter
·
Midlertidig forværring af de symptomer, som
du søger behandling for
Neuromuskulær trykteknik
Neuromuskulær trykteknik er en form for massage, hvor man
arbejder på tværs af musklernes tilhæftningssteder. Formålet
med neuromuskulær trykteknik er at lindre eller fjerne
smerter i musklerne. Teorien bag er vestlig lægevidenskab og
smerteteorier. Jeg ser efter bestemte tegn, der kan være
årsag til dine smerter eller have forstærket dem.
Det er tegn på, at der er nerver, der sidder i klemme, om
der er væv, der ikke får ilt nok, fordi blodforsyningen er
dårlig osv. Andre tegn kunne være, at din holdning er
dårlig, eller du bevæger dig på en forkert måde.
Behandlingerne er effektive til alle former for muskel- og
ledsmerter. F.eks akut hold i ryggen og diverse former for
gigt.
En typisk behandling består i, at jeg trykker på nerver på
ømme steder i spændte muskler. De ømme steder sidder ofte
ved enderne af musklerne og giver kun smerte på selve
stedet, ikke andre steder i kroppen. Jeg trykker dybt flere
gange med en fingerspids eller albuen og laver en lille
bevægelse på tværs af musklen. Derved påvirkes dit
nervesystem, så din krop begynder at producere sine egne
smertestillende stoffer (endorfiner), som får musklerne til
at slappe af. Der kan blive tale om, at jeg vil foreslå dig
at ændre arbejdsstillinger, lave øvelser og lignende for at
forebygge nye smerter.
|